Champions League bød på en festlig 3. runde med 74 mål i 18 kampe, svarende til et gennemsnit på 4,1 mål pr. kamp. Største chok kom, da Como bankede Manchester United 4–1 og satte spørgsmålstegn ved Michael Carricks fremtid. Samtidig vandt Paris Saint-Germain over Barcelona, Real Madrid over RB Leipzig, Liverpool over Villarreal, Real Betis over Feyenoord og Aston Villa over Viking FK. Alle fem hold står nu med tre sejre i tre kampe.
Ugens anden store kamp endte 2–2 mellem Bayern München og Arsenal på Allianz Arena. Bukayo Saka humpede tidligt skadet af banen. Fire skribenter, Gab Marcotti, Sam Tighe, Mark Ogden og Beth Lindop, gør her runden op.
Fortryder PSG, at de gik så hårdt til Barcelona?
PSG vandt ligafasekampen 4–2 på hjemmebane, men betalte en høj pris. Ousmane Dembélé humpede af efter blot 20 minutter, og både Marquinhos og Khvicha Kvaratskhelia forlod banen skadet efter en time. Kvaratskhelia er siden blevet udelukket resten af sæsonen med en slidt korsbåndsskade. Spørgsmålet er, om Luis Enrique fortryder at sende stjernerne så tidligt i kampagnen, og om skaderne truer holdets chance for en tredje Champions League titel i træk.
Ogden køber ikke argumentet. Spillere kan blive skadet når som helst, og de tre kunne have pådraget sig skaderne i søndagens Ligue 1 kamp mod Lyon. Luis Enrique har ifølge Ogden hvilet og roteret alle sine store stjerner hele sæsonen. Han mener, at træneren gjorde det rigtige ved at stille de bedste spillere op, fordi de sjældent møder et hold, der kan udfordre dem. PSG’s topspillere får langt mere ud af at møde Barcelona og Manchester City end Le Havre eller Auxerre.
Lindop er enig. Selv om det nye format gør ligafasekampe mindre afgørende, er PSG mod Barcelona altid en prestigekamp, og der er ingen garanti for, at skaderne ikke var kommet på andre tidspunkter. PSG har den luksus, at de kan hvile spillere i de hjemlige turneringer, så de er på toppen i Champions League. Den tilgang har givet udbytte de seneste sæsoner. Hun kalder det dog en skam, at Kvaratskhelia er ramt af så alvorlig en skade. Når han er i form, er han ifølge hende en af Europas mest underholdende spillere, og han giver PSG en ekstra dimension. Holdet er stadig favorit til at forsvare trofæet, men tabet er et stort slag.
Marcotti peger på, at man kan blive skadet når som helst. Det, man ikke vil, er at blive skadet af overbelastning og træthed, og det er ikke et problem for PSG. Han minder om, at PSG vandt ligaen med seks point og først gik i front i midten af januar. Taber de til Lyon søndag aften, kan de falde ned på en sjetteplads. Kvaratskhelias fravær gør holdet dårligere, men PSG har masser af offensive alternativer: Maghnes Akliouche, Ferran Torres og Mika Godts. Marcotti mener, at midterforsvareren Willian Pacho og midtbanespilleren Vitinha er sværere at erstatte.
Tighe spørger, om vi undervurderer Kvaratskhelia. Han vil gerne argumentere for, at georgieren er verdens bedste venstre kantspiller og en af de ti bedste spillere overhovedet. At miste ham for sæsonen er et hårdt slag. PSG har mere ammunition på fløjene, hvor Désiré Doué vokser til en superstjerne, og hvor sommerens rekruttering har fyldt op. Men Luis Enriques stil er intens og kræver bredde. PSG mister deres bedste kantspiller, og det er ifølge Tighe uheldigt for både klubben og fodbolden.
Liverpool: Reelle resultater eller falsk daggry under Iraola?
Liverpool vandt tirsdag aften 4–3 over Villarreal, efter at holdet selv havde bragt sig i et 0–2 hul og derefter scorede fire mål i træk. Holdet er perfekt i Champions League og har kun tabt én gang i alle turneringer denne sæson, til Manchester City. Mange af de store navne, Bradley Barcola, Florian Wirtz og Alexander Isak, har endnu ikke vist deres bedste niveau. Dominik Szoboszlai kæmper med en skade, og højrebacken er stadig uafklaret, selv om Ronald Araújo spiller godt på sin nødlåneaftale. Rio Ngumohas dynamiske præstationer dækker over mange underliggende problemer.
Lindop mener ikke, at nogen i Liverpool har illusioner om, at Andoni Iraolas hold stadig er under udvikling. De ser ud til at være et niveau under Europas bedste og var særligt svage i den første halve time mod Villarreal. Hun vurderer, at holdet er for mangelfuldt til at vinde Premier League og sandsynligvis også Champions League, selv om man aldrig kan afskrive dem i Europa. Iraola indfører et nyt system med spillere, der stadig lærer hinanden at kende, og derfor kræver det tålmodighed, især efter de seneste skadesproblemer. Ngumoha er dog en grund til optimisme. Tirsdag var hans mest komplette præstation i Liverpool trøjen. Han er kun 18 år, så man kan ikke forvente samme niveau hver uge, men fremtiden på Anfield er lys.
Tighe kalder Ngumohas indsats Liverpools største positive udover de tre vigtige point. Han så fremragende ud på højre fløj og kan løse det, der ellers så ud som et reelt dilemma for Iraola. Liverpool gik ind i sæsonen med fire kantspillere, der alle foretrækker venstre side, hvilket skabte en tydelig skævhed i truppen. Iraola har allerede prøvet flere løsninger, Cody Gakpo, Víctor Muñoz og Ngumoha, og det er sidstnævnte, der ifølge Tighe kan få det til at holde. Vi skal se mere, men det er spændende for Liverpool.
Marcotti kalder det et falsk daggry i den forstand, at Iraola ikke er en træner, der får en øjeblikkelig effekt på resultaterne. Hans fodbold er anderledes og tager længere tid at tage ind. Bournemouth fik kun tre point i hans første ni kampe, og klubben forbedrede sig derefter sæson efter sæson: fra 11. over 9. til 6. plads. Det bliver især en langsom proces, fordi han arvede en dårligt sammensat trup med spillere, der ikke nødvendigvis passer til hans ideer. Forsvarsleder Virgil van Dijk forlader sandsynligvis klubben, og Iraola må starte forfra defensivt næste sæson. Iraola har dog gjort det før: Han mistede tre af sine fire forsvarsspillere i én sommer i Bournemouth og kom stærkere tilbage. Derudover mangler han førstevalget på angrebet, Hugo Ekitike, til efter nytår. Marcotti kalder det lappeløsninger, der starter med Araújo på højrebacken. Han fremhæver dog lyspunkter: Ryan Gravenberch lærer meget, selv når han spiller dårligt, Jérémy Jacquet vokser i selvtillid, og Muñoz ser brugbar ud. Et “rigtigt” Iraola hold ser vi ifølge Marcotti tidligst om et år.
Ogden synes, Liverpool klarer sig fint. Holdet befinder sig i en overgangsperiode og udfordrer ikke Arsenal og Manchester City om titlen, men alle klubber må gennemleve smerte, når de trykker på nulstil. Ngumoha er den lyseste offensive talent, hvilket ikke tegner et flatterende billede af Wirtz og Barcola, men Liverpool er spændende fremad og scorer sandsynligvis flere mål, end de indkasserer i de fleste kampe. Tålmodighed er nærmest uddød i topfodbold, men det er det, der kræves på Anfield. Det kunne desuden være værre, påpeger Ogden: Se bare på Manchester United.
Manchester United: Skal Carrick fyres med det samme?
United tabte 4–1 hos lille Como og skændtes bagefter offentligt. Anfører Bruno Fernandes stillede åbent spørgsmålstegn ved Michael Carricks taktik. Spørgsmålet er, om Carrick skal fyres med det samme eller først i landsholdspausen, og om Lisandro Martínez havde ret i sin udladning i sidste uge.
Tighe mener ikke, at alt kan lægges på Carrick, men at Martínez’ interview reddede Carrick gevaldigt. Holdet er ikke godt sat op og fungerer ikke ordentligt, og det er ifølge Tighe ikke utænkeligt, at det kan blive meget bedre med den nuværende trup. United manglede en venstreback og en angriber efter sommeren, men klubben hentede gode midtbanespillere, som præsterer elendigt. Er det spillernes skyld, managerens eller begges? Youri Tielemans er pludselig gået fra at være en af Premier Leagues bedste midtbanespillere til at ligge langt fra niveauet. Med den logik bør Andrey Santos få en pause, for flagrer Tielemans, gør Santos det naturligvis også. Tighe understreger, at Carrick har et stort ansvar, men ikke hele ansvaret.
Ogden er enig, men peger på noget, der har været tydeligt hele sæsonen: Uniteds spillere ser ikke fysisk i form ud. Deres løbestatistikker er blandt de dårligste i Premier League, og mangler holdet kondition, er det trænerens og staben ansvar. Truppen er fuld af misfits, nogle går tilbage til Louis van Gaals tid i klubben (2014 til 2016), som Luke Shaw, og for mange spillere er enten ikke gode nok, for gamle eller begge dele. Ogden mener, at Carrick må gå, fordi han ikke er kvalificeret til et job af Uniteds format, og at det aldrig fungerer, når en midlertidig træner får jobbet permanent. United har brug for en træner, der kan få spillerne i form, organiseret og disciplineret. Hans bud er Antonio Conte.
Lindop har lidt ondt af Carrick. Martínez’ kommentarer peger på en klub i uorden bag kulisserne, selv om United forsøger at udstråle sammenhold. Carrick er den seneste i en lang række managere, der har kæmpet på Old Trafford, og der findes ingen mirakelkur, især hvis ledelsen over ham forbliver uændret. Hun er enig med Ogden i, at Carricks dage ser talte ud. Han gjorde et fremragende stykke arbejde med at stabilisere skuden i sidste sæson, men havde ifølge hende aldrig stamtavlen til jobbet på lang sigt. Conte ville give krydderi, men et samarbejde ville ende i katastrofe på et tidspunkt. Det ville dog give godt indhold til klubbens “All or Nothing” dokumentar.
Marcotti tog Ogdens påstand om, at midlertidige trænere aldrig lykkes permanent, som en direkte udfordring. Roberto Di Matteo var midlertidig og vandt Champions League. Zinedine Zidane var midlertidig og vandt tre Champions League titler. Hansi Flick var midlertidig og vandt Treble, og han klarer sig også fint i Barcelona nu. Tony Barton var midlertidig og vandt Europacuppen med Aston Villa. Edin Terzic var midlertidig og vandt den tyske pokal og nåede en Champions League finale. Garry Monk afløste Michael Laudrup i et nedrykningstruet Swansea og førte holdet til en ottendeplads året efter. Chris Coleman var midlertidig i et nedrykningstruet Fulham og førte holdet til en niendeplads året efter.
Problemet er ifølge Marcotti, at alle de trænere enten havde exceptionelle spillere eller en meget solid klub, eller begge dele. United er ingen af delene. Han ser to adskilte spørgsmål. Det første er, om Carrick kan føre United derhen, hvor klubben vil hen. Svaret er sandsynligvis nej, og derfor bør han gå: Springet var for stort, det er svært at tilpasse sig kampe midt i ugen, og det er tydeligt, at spillerne løber på halv fart. Marcotti påpeger desuden, at det er bemærkelsesværdigt, hvor mange der var skadet til en så vigtig kamp: De eneste seniorspillere på bænken var Joshua Zirkzee, Amad Diallo og Carlos Baleba. Det andet spørgsmål er, hvad der er galt med klubben, for det er klart, at det ikke kun handler om Carrick. Her havde Martínez ret. Der er alvorlige problemer med kommunikation og retningsløshed. Det handler ikke kun om transfervinduet og Jason Wilcox’ valg, men om ansvarlighed og vision, og det bliver ikke løst lige med det samme.
Ogden giver Marcotti Zidane og Flick, men Di Matteo var væk inden for måneder efter at have skrevet under på en ny kontrakt, hvilket stort set er den skæbne, der venter Carrick. Marcotti svarer, at Ogden så springer over Coleman, Barton, Monk og Terzic, og at de fleste United fans ville være glade for, at Carrick vandt Champions League og derefter blev fyret.
Bayern mod Arsenal: Hvad fortæller 2–2?
Bayern og Arsenal kæmpede sig til en underholdende uafgjort. Arsenal var næsten på fuld styrke uden William Saliba, mens Bayern manglede Joshua Kimmich, den suspenderede Michael Olise og Jamal Musiala. Luis Díaz kom ind som indskifter, men måtte af igen med en skade.
Lindop kalder det en kamp af høj kvalitet mellem to tophold med tre fremragende mål. Hun mener, at Arsenal er mest tilfredse, ikke kun fordi de udlignede sent, men fordi det var endnu en moden udepræstation, der viste, hvor svære de er at slå i Europa. Tabet af Saka i første halvleg var et slag, men Eberechi Eze klarede sig godt, da han kom ind, og hvis nogen trup er rustet til skader, er det Arsenals. Hun ser holdet gå dybt i turneringen igen. Bayern er svære at vurdere med så mange skadede. Vincent Kompany bliver skuffet over, hvordan holdet håndterede kampen ved 2–1, men når nogle af de store skyts vender tilbage, bliver de et andet hold.
Marcotti siger, at kampen havde været rundens bedste, hvis ikke Barcelona mod PSG havde været der. At miste Saka efter 10 minutter hjalp ikke Arsenal, men holdet viste masser af karakter. Det var det Arsenal, vi så sidste sæson: et hold, der lukker af, står kompakt og spiller i omstillinger. Det bør ikke ske i hver kamp, og det mener Mikel Arteta heller ikke, men det var den rigtige tilgang på udebane. Han er ikke fan af Viktor Gyökeres, men valget var rigtigt, og han er ikke sikker på, at Kai Havertz kunne have lagt bolden af, som det skete til Declan Rice’s mål. Bayern var skuffede over ikke at vinde efter at have ført 2–1 på hjemmebane i anden halvleg, men de skal bedømmes på en kurve. Man mærker Kimmich endnu mere, når han mangler: Tom Bischof er fremragende, men har lang vej til Kimmichs lederskab. Alphonso Davies viste, at han stadig kan fungere som kantspiller, og Olises fravær efterlader et gabende hul. Begge åbningsmål kom efter fremragende afleveringer i omstilling, af Martin Ødegaard og ikke mindst Harry Kane. Arsenal fandt en måde at neutralisere Bayern på, men ikke Kanes klassiske træk, hvor han dropper dybt og finder løbende kantspillere. Det er der ikke noget svar på, mener Marcotti.
Ogden mener, at Bayern har den bedste trup med flere talentfulde individer og en målscorer i Kane, som er præcis det, Arsenal har brug for for at tage næste skridt. Begge hold går dybt, men uden mødet med PSG i semifinalen sidste sæson var Bayern nået til finalen. Bayern har langt flere muligheder og taktisk fleksibilitet og spiller desuden i en mindre konkurrencepræget liga end Arsenal, så de er et bedre bud på en turneringssejr. Lige nu er PSG, Bayern og Barcelona hoved og skuldre over resten, og Arsenal er i næste gruppe. Arteta skal tilføre mere variation og eventyrlyst for at blive en reel trussel mod de tre store.
Tighe kalder resultatet godt for alle parter. Bayern forventer altid at vinde hjemme, men med fraværene og fordi det “kun” er en ligafasekamp, er uafgjort til at leve med. Arsenal gjorde, hvad de skulle, og at Sakas skade ikke rystede holdet for meget, er en stor positiv ting. Skadens omfang er det, Arteta er mest bekymret for, ikke de tabte point.
Dealer’s choice: Det andet, der stak ud i runde 3
Tighe fremhæver Manchester Citys 5–1 sejr over AEK Athen, som i høj grad hvilede på en gruppe akademiprodukter. Mens fokus fortsat med rette ligger på Citys enorme udgifter gennem 15 år, føltes det som en velkommen tonic for fansene at vinde en Champions League kamp takket være ungdomsspillere. Phil Foden var aftenens stjerne med tre mål og viste træner Enzo Maresca, at han har ild i maven lige nu. To af målene blev assisteret af Rico Lewis, mens 17 årige Floyd Samba vandt det frispark, der startede det hele. Senere kom 18 årige Ryan McAidoo og Kaden Braithwaite ind og gjorde en forskel, og McAidoo serverede Fodens tredje mål.
Ogden peger på de mange tomme sæder på Etihad som en bekymring. Han forstår, at fodbold er dyrt for tilskuerne, men tomme rækker afslørede Citys relativt lille fanbase, som ikke stemmer overens med klubbens kommercielle indtjening, der er på niveau med Real Madrids og større end Manchester Uniteds. Da United spillede mod Sabah FK på Old Trafford i sidste måned, betalte 73.685 tilskuere for at se kampen. Den officielle tilskuertal mod AEK var 40.042. Når Citys faste tilskuere ikke har råd, er der ikke nok fans til at tage de ledige billetter. Ogden mener, at en klub, der påstår at være en global kommerciel supermagt, må bevise det ved at fylde stadion, som Real, United, Liverpool og Bayern München gør.
Lindop fremhæver Harry Kane forud for mandagens Ballon d’Or ceremoni. Han var ikke helt på sit mest glimrende niveau i 2–2 kampen mod Arsenal, men endte alligevel med et mål og en assist, da han fint serverede for Davies og køligt scorede fra straffesparkspletten. Kanes målrekord er fænomenal, men det er hans afleveringsrepertoire, der gør ham til en fornøjelse at se. Mod Arsenal var hans præcision så høj, at han en anden aften kunne have sluttet med tre assists. Hun håber, at han vinder prisen ved næste uges ceremoni i London.
Marcotti synes, at der har været nok Manchester City kritik på det seneste, og at Ballon d’Or er ham ligegyldig, så han fokuserer på Como. Nico Paz kunne lige nu gå ind på næsten ethvert hold i verden, og Marcotti er glad for, at han viser det på den store scene. Mens man kan pege på Uniteds mangler og fravær, manglede Como tre faste spillere: Trevoh Chalobah, Assane Diao og Moise Kean. Sidste gang United indkasserede fire mål i en kamp, var i maj 2025 ude mod Brentford. Cesc Fàbregas er ifølge Marcotti the real deal. Como har brugt over evne og får sandsynligvis besøg af Financial Fair Play og må betale en høj pris, men spillerne på banen er mest unge eller middelmådige spillere, der er genfødt under Fàbregas.