Tottenham har fået deres to mentale kæmper tilbage, og det gav nyt liv til Roberto De Zerbis projekt, da Spurs vandt sæsonens første ligasejr på hjemmebane over Coventry. Dejan Kulusevski og James Maddison er begge tilbage efter lange skadespauser.
Der var ingen stor følelsesladet udgang, intet stille øjeblik og intet sårbart blik mod himlen, da Kulusevski gjorde sig klar til sit længe ventede comeback. Han udvekslede nogle korte ord med den ofte lidenskabelige De Zerbi, kiggede på taktiktavlen og løb derefter på banen, hvor 60.000 Spurs-fans bød ham velkommen med et brøl.
Kulusevski satte sig selv til side
Det vidner om Kulusevskis uselviske og gudfrygtige personlighed, at han kunne lægge sit eget følelsesladede comeback til side for at hjælpe Spurs i mål mod Coventry.
De Zerbi sendte Kulusevski på banen, mens kampen stod og vippede, og Coventry pressede på for en udligning. Det var tydeligt, at den stålsatte svenske playmaker ikke kun var der som moralsk støtte.
Hans buldrende løb ind i kanalerne fik Spurs længere op ad banen i et tidsrum, hvor holdet truede med at trække sig tilbage til egen feltgrænse. Selv efter næsten 18 måneder på sidelinjen var der ingen tegn på, at Kulusevski følte sig fysisk hæmmet, da han satte Coventry under pres.
Efter slutfløjtet bølgede en lettelse gennem Tottenham Hotspur Stadium. Kulusevski gav efter for følelserne i et øjeblik, som han for få måneder siden troede måske ikke ville komme. Han delte en lang omfavnelse med James Maddison, der selv har været på en rejse tilbage til fuld fitness.
“Fodbold er som at trække vejret”
I tunnelen fortalte Kulusevski til medierne, at han havde sagt til sine nærmeste, at han måske aldrig ville sætte sine fødder på en fodboldbane igen. Så løb hans datter tilfældigt forbi i en trøje med teksten “my hero, 526” på ryggen. Familien har været hans drivkraft og hans vilje til at vende tilbage, selv når det føltes umuligt.
“Forestil dig, når alle giver op på dig. Forestil dig, at du ikke kan, og du ved, at fodbold for mig er som at trække vejret,” sagde Kulusevski, mens han holdt en pause for at reflektere over en afgørende aften for ham selv og familien.
“Forestil dig, at du ikke kan trække vejret i to år, men du stadig har en familie, du møder op, du gør det med et smil, du tager med dine holdkammerater, du peppe dem op, og det kræver meget kærlighed, meget mod og megen tro.”
Ny atmosfære i omklædningsrummet
Spurs fremstod mere selvsikre og mere effektive, da Maddison og Kulusevski var tilbage i form. De Zerbi mener, at “med dem i omklædningsrummet er der en anden atmosfære.”
De to har forskellige karakterer, men lignende rejser, og De Zerbi ved, at Spurs må hente inspiration hos både Maddison og Kulusevski på og uden for banen.
Sejren var en sjælden hjemmesejr, blot den sjette i de seneste 37 ligakampe på hjemmebane. Den skyldtes i høj grad Maddisons indflydelse i hans første start i 17 måneder, men også Kulusevski, og den viste Spurs præcis, hvad holdet har savnet.
Nordlondonernes problemer er mange, men det er ingen tilfældighed, at holdet har manglet kreativitet og overbevisning uden Maddison og Kulusevski i truppen.
Hvis Spurs skal rykke sig i denne sæson, gør de klogt i at lære af de to spillere. Deres mentale styrke er et eksempel for resten af holdet og noget, der har været mangelvare.